Copenhagen First Aid

Hold samvittigheden ren, lær førstehjælp NU!

Førstehjælp med særligt ansvar

Genpoplivning, indblæsninger ved HLR

FØRSTEHJÆLP MED SÆRLIGT ANSVAR

(12 Timers førstehjælp)

 


FORMÅL
Deltageren skal lære at handle ud fra førstehjælpens 4 hovedpunkter i forbindelse med førstehjælp og hjertestopsituationer.

Deltageren skal lære at handle hensigtsmæssigt ved ulykker der umiddelbart er livstruende eller som kan udvikle sig til livstruende situationer. Herunder skal de kunne skabe sikkerhed, vurdere personer, tilkalde hjælp 1-1-2 og få råd og vejledning via regionernes akut telefoner, lejre personer og yde psykisk førstehjælp.

Deltageren skal lære at give basal genoplivning til en bevidstløs voksen uden normal vejrtrækning, både med og uden en hjertestarter. Deltageren kender muligheden for hjælp fra det sundhedsfaglige personale på alarm 1-1-2.

Deltageren skal lære at yde førstehjælp til små akutte skader, herunder skader på bevægeapparatet, samt kan søge vejledning via akut telefonen om relevant hjælp til den tilskadekomne. Deltageren kan yde førstehjælp til akutopståede sygdomme, og kan reagere korrekt på den tilskadekomnes tilstand, samt sikre at der er yderligere hjælp på vej.

 

INDHOLD

Basisuddannelsen "Førstehjælp ved hjertestop"

Basisuddannelsen "Førstehjælp ved ulykker"

Tillægsuddannelsen "Førstehjælp ved blødninger"

Tillægsuddannelsen "Førstehjælp ved skader på bevægeapparatet"

Tillægsuddannelsen "Førstehjælp til småskader"

Tillægsuddannelsen "Førstehjælp til sygdom"

Forbrændinger, ætsninger og forgiftninger

   

MÅLGRUPPE FOR KURSET

Uniformsbærende personale, personer der har behov for en bred førstehjælpsuddannelse eller personer der ønsker at kunne håndtere store som små hændelser.

  

FORM

Undervisningen gennemføres med korte teoretiske indlæg, demonstrationer og praktiske øvelser, med hovedvægten lagt på den praktiske del.

 

INSTRUKTØR:

Min.1 Uddannet instruktør under Dansk Førstehjælps Råd, med civil uddannelse i beredskabet.

 

Maks deltager 15 pr. hold


PRIS

Alle priser hos Copenhagen First Aid er Ekskl. moms og er beregnet ud fra kursusafholdelse hos kunden. Dvs. at alt lokale-leje samt forplejning er en udgift der afholdes særskilt af kunden selv. Endvidere er kursusbøger kun til låns under kursusforløbet, men kan købes for 85 kr. per bog.

Pris

10740,00.-